TURENE

 

Vi har forskellige ture på programmet, og for nogen er der fastsat en dato, så man kan tilmelde sig. Men vi sejler efter behov, så har du særlige ønsker, så er det bare at spørge.

 

Vi sejler nomalt kun aftener, weekender og helligdage.

 

Priser er for båden med kaptajn. Så de oplyste priser fordeles mellem dem der er med. Så jo flere man kan finde sammen om en tur jo billigere bliver det for hver.

 

Men det er selvfølgelig ikke alle ture det er optimalt at være mange på. Som feks. når der fiskes fra båd, så er der kun plads til 4 personer der kan fiske af gangen, men der kan være op til max 8 personer i båden. Men når der fiskes ørreder fra land, så kan man fint være mange og fordele sig ud langs elv og kyst.

 

På alle ture medbringer alle selv deres fiskeudstyr, jagtudstyr, proviant og overnatningsudstyr.

 

Der kan dog lejes fiskeudstyr på fisketurene for 100,- + evt. tab af spindere, blink og pilke.

 

Det er op til den enkelte selv at sørge for fangstbevis og rensdyrlicenser. Fastboende kan erhverve fangstbevis ved jagt og fiskerikonsulenten, og turister kan erhverve fisketegn jfr. vejledning her.

 

Kaptajnen giver gerne råd om fiskesteder og jagtruter, men der udføres ikke guidede ture. Det er op til den enkelte selv at fiske eller fange deres bytte.